Organiser dine billeder
Et godt billedorganiseringsværktøj er et MUST.
Når først man har skudt en masse billeder, så er der behov for at se dem hente dem over på ens computer.

Herefter skal de ses igennem og de dårlige billeder ind i mellem skal slettes.

Og mange stopper så her!

 

 
Men med mange års digitalfotografering bag mig og derved mange billeder på min harddisk, CD'er og DVD'er, så fandt jeg hurtigt ud af at der var behov for en eller anden form for katalogisering.

Den nemmeste form er naturligvis blot at omdøbe sine mapper, så de fortæller at dette er billederne fra juleaften 2006 eller sommerferien i 2007.

Nu står man mange år efter og vil gerne se alle de billeder af sin datter. Man skal nu igennem alle mapper på computeren, finde CD'er eller DVD'er frem for at finde dem frem. En umulig opgave...med mindre man har katalogiseret sine billeder i et godt værktøj.

Og tro mig, man kan lige så godt komme i gang  med det samme, for digital fotografering betyder at man tager væsentlige flere billeder, og derved bliver ens billedsamling hurtig stor og uoverskuelig.

 
Jeg bruger selv ACDSee til at organisere mine billeder i.
  1. Først henter ACDSee automatisk mine billeder ind fra mine memorykort.
  2. Så ser jeg billederne igennem og "rater" dem med CTRL 1 - 5 (alle 5'ere sletter jeg til sidst)
  3. Så markerer jeg billederne og smider dem ind i mine mange forskellige kategorier. (Og ja det tager måske lige 5 minutter, men tro mig det er det værd senere)
  4. 1'erne kigger jeg igennem og vurderer om de har behov for lidt billedjustering. (Den nye version ACDsee Pro 2 indeholder desuden også de væsentligste billedjusteringsværktøjer, hvilket idag betyder at jeg faktisk kun bruger PhotoShop Elements, når der er tale om "tungere" billedbehandling.)

Faktisk kan jeg anbefale mange begyndere at starte med ACDSee og ikke PhotoShop/PhotoShop Elements, hvis man "kun" ønsker at kunne justere sine billeder, dvs. clone uønskede elementer væk, rette horisonten, rette Levels, korrigere farver, beskære, osv. Her vil ACDSee kunne løses de flestes behov (og helt uvæsentligt er det vel ikke at bemærke at magasinet Digital Fotografering i 2007 vurderede at ACDSee var ved at hale godt ind på PhotoShop Elements!)

ACDSee-databasen gemmer thumbnails over alle dine CD'er og DVD'er, ja sågar eksterne harddiske, som du kan søge rundt i.

 

 
ACDSee indeholder flere organiseringsmuligheder  
 
- Rating Her er det muligt at vurdere sine billeder på en skala fra 1 til 5.
- Kategorier Man opretter selv forskellige kategorier, som man så inddeler billederne efter. F.eks. familiens medlemmer, solnedgange, flotte bygninger, højtider, osv. Se længere nede
- Auto kategorier ACDSee opretter automatisk ud fra exifdata en opdeling på f.eks. kameramodel, ISO indstilling, Lukketid, osv.
- Kalender Ud fra billedets exifdata katalogiserer selv dine billeder ud fra datoen og i et kalender vindue kan du nu let finde billeder fra maj 2005 frem
       
Det smarte er nu at man kan kombinere der forskellige organiseringsmuligheder.

Jeg kan f.eks. bede om alle billederne af min søn, taget ved havet, fra 2008 og frem, hvor jeg har vurderet billedkvaliteten til at være 1 eller 2, samt med i ISO værdi på 100, og vupti så bliver alle de billeder, der opfylder disse kriterier vist.

 
Kategorier
Til højre her har jeg vist lidt af træstrukturen i mine kategorier.
 
I kategorien Places opdeler jeg igen i Lande og Steder. Kategorien Lande siger sig selv, men her er der igen en opdeling. Og så'n kan man blive ved.

Underkategorien "Steder" er f.eks. havne, slotte, statuer
Selve kategoriseringen foregår ved at jeg markerer et eller flere billeder og trækker dem henover den kategori jeg vil have dem ind i og straks herefter er de kategoriseret.
 
Jeg har oprettet en del "specielle" kategorier, som hjælper mig en hel del, når jeg skal finde frem til helt specielle motiver. Her er et par stykker:
  Gruppebilleder   Portrætter
  Skolerelateret   Mine bedste billeder
  Skiferie   Solnedgange
       
Tænk især over kategorier, der går på "tværs" af dine billeder, så som stemninger, højtider, mv.

Naturligvis skal du have kategorier for hvert familiemedlem, men husk at billeder fra skolekomedien ikke alle skal ind i din søns kategori.

ACDSee indeholder en hel del standard kategorier, som du kan begynde med. Men det kan svare sig at tænke sig om, da man herved undgår at skulle "tilbage" til gamle billeder for at kategorisere dem (det slipper man dog aldrig helt for).
 

Man kan naturligvis også beskrive sine billeder, tilføje tags, osv. i ACDSee. Alt kan der søges i, hvilket gør det let at finde frem til de korrekte billede, når der pludselig er mange tusinde billeder i ens samling.
 
04-01-2009